Da jeg gik kold klokken 3 i nat havde jeg blot en dyne og en velpolstret vinterjakke til at holde min benede krop intakt mod det hårde gymnastikgulv. Derfor var jeg særdeles behageligt overrasket over at se, at sovesalen var udstyret med alskens madrasser og andre underlag at ligge på. Godt nok de samme madrasser og underlag som elever på skolen har tværet deres svedlugtende fusselanker og andre kropsdele ud på under de gymnastiktimer, der sædvanligvis foregår i hallen, men man er ikke kræsen når ens BMI er lavere end IQ'en hos den gængse natsværmer.
Altså: hvis man ikke har noget imod lidt grim duft (og hvem har det, når ens egen kropsduft let kan rivalisere lidt ungpurk-sved?), så fandt jeg selv sovesalen ganske fortræffelig. Jeg havde endda en lettere sær drøm om at udfordre Susse Wold til hvem der kunne lave den bedste pastasalat, og det er sgu svært at kimse af.
Men nogen udpræget fornøjelse vil jeg heller ikke sige det var. Når en dør kan lukke automatisk, selv om det larmer ad helvede til, så har folk tilsyneladende ingen intention om at lukke den stille og roligt. Snorken og den slags må et eller andet sted bide i sig når man ligger adskillige nørder i samme lokale, men et lys, der tændes automatisk hver gang man rører lidt på sig, og først slukker efter adskillige minutter, er svært at sove fra.
I bund og grund skal man faktisk være ret træt før man lader irritationsmomenterne sejle hen over sig og byder Susse Wold velkommen i sin skrøbelige nattesøvn.
Skrevet af Troels Pleimert
Ingen kommentarer:
Send en kommentar